Er den fjerde planet i vores solsystem (sd). Engang har der været floder, søer og måske hele oceaner af flydende vand på Mars. Og måske har der også været liv på den røde planet. I dag er Mars tør og livløs på overfladen. Men hvad gemmer der sig nedenunder?
Læs mere om Mars på Rummet.dk
Endnu mere om Mars

Relaterede emner:
Solsystemet, Solen, Merkur, Venus, Jorden, Astoriderne, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun, Pluto

Latinsk ord, der betyder fortegnelse.
Matriklen bruges i Danmark som officiel betegnelse for registeret over faste ejendomme.
Matriklen består af et register over samtlige faste ejendomme og et kortværk med tilhørende måldokumentation til skel.
Matrikelprotokollerne blev afløst af et edb-register i 1984-1986, og matrikelkortet har været digitalt siden 1997.

Relaterede emner:
Matriklen af 1844, Købstadsmartriklen, Frie jorder, Fælleslod, Plovtalsmatriklen

er den gældende matrikel.

Relaterede emner:
Matrikel, Købstadsmartriklen, Frie jorder, Fælleslod, Plovtalsmatriklen

Betyder på latin 'midt på himlen' og er det højeste punkt på Ekliptika (sd). Dvs. det sted, hvor Solen (sd) vil stå kl.12 middag.

Tænkt linie på jordkloden (sd), der følger længdegraderne (sd)

Mercalli-skalaen er den mest brugte intensitetsskala til klassifikation af jordskælvs (sd) virkninger på mennesker, bygninger og natur.
Den moderne skala bliver fagligt kaldt den modificerede Mercalliskala, idet californiske seismologer (sd) har fundet det formålstjenligt at ændre den til en mere entydig beskrivelse med f.eks. bilers rokken som en del af beskrivelsen, der i virkeligheden er 2-3 gange så omfattende som den korte version, der er gengivet herunder.
Virkningerne af et jordskælv er afhængige af jordskælvets størrelse, dets richtertal (sd), samt af afstanden til jordskælvet og af jordbundsforholdene.
Virkningerne går fra netop følt i trin 2 til komplet ødelæggelse i trin 12. Omkring et jordskælv vil normalt ses et uregelmæssigt mønster af aftagende intensitet fra jordskælvets Epicenter (sd).
Skalaen har 12 trin og kan beskrives i kort form:

1. Kun via fintmærkende seismografer (sd) erkendes rystelsen.
2. Føles af få personer i ro.
3. Sammenlignes med forbikørende lastbil.
4. Føles af de fleste. Vinduer og døre knager.
5. Føles af næsten alle. Mange vågner.
6. Møbler bevæges. Enkelte skorstene vælter.
7. Skade på middelgode bygninger.
8. Møbler vælter.
9. Ødelæggelser på middelgode bygninger. Vandledninger knækker.
10. Jernbaneskinner bøjes. Jordskred.
11. Kun få bygninger bliver stående.
12. Komplet ødelæggelse. Genstande kastes op i luften.

Den første planet i vores solsystem (sd), er den planet, der kredser tættest på Solen. Solens stærke stråler afsvider planetens overflade. Her ligger temperaturen på omkring 400°C om dagen. Og en dag varer lang tid på Merkur - Knap et halvt år!
Læs mere om Merkur på Rummet.dk

Se også Solsystemet, Solen, Venus, Jorden, Mars, Astoriderne, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun, Pluto

Meget lille himmellegeme. Ses oftest som Stjerneskud (sd)
Meteorer (populært kaldet stjerneskud) opstår, når små stenklumper trænger ind i Jordens atmosfære. På grund af den høje fart presses luften sammen foran stenen. Denne sammenpresning gør, at luften bliver meget varm og får stenen til at fordampe. Den store varme får også luften til at gløde, og det er det vi ser som stjerneskud.

Et legeme, som trænger gennem Jordens atmosfære, og derfor rammer overfladen.

Military Grid Reference System
Et koordinatsysten (sd) der bruges af forsvaret, brugte det selv da jeg var indkaldt i Hærens Kamptropper.
MGRS er en forkortet del af en UTM (sd) koordinat

Svare til et døgn (sd) - 24 timer

Den tid det gennemsnitligt tager jorden (sd) at foretage 1 omkredsning af solen (sd)

Et tropisk middelsolår er 365,2422 døgn målt mellem to af på hinanden følgende forårsjævndøgn.

Opkaldt efer dets opfinder Samuel Finley Breese Morse (1791 - 1872), amerikansk maler og videnskabsmand.

Det over 160 år gamle Kommunikations system har nu fået et nyt tegn nemlig "@" symbolet der bruges i email adresser.

I December 2004 besluttede det International Telecommunications Union, at tilføje det nye tegn.

Det nye tegn vil blive kendt som "commat", og består af signalet for "A" (prik-streg) og "C" (streg-prik-streg-prik), uden mellemrum.

MORSEALFABETET

T

E

M

N

A

I

O

G

K

D

W

R

U

S

CH

Ø

Q

Z

Y

C

X

B

J

P

Æ

L

F

V

H

0

9

8

7

6

1

Å

2

3

4

5

Sorte felter = streger | Hvide felter = prikker

E	T	1
I	M	2
S	O	3
H	CH	4
A	N	5
U	D	6
V	B	7
W	G	8
J	Ø	9
R	K	0
L	F	@
P	X	-
Æ	C	/
Y	Q	:
Å	Z	?
		=
.	,	!

Hvis en Cache (sd) er blevet Muggled menes det at en GeoMuggler (sd) har fjernet den og den er nok tabt for altid.

Brøk, der angiver forholdet mellem afstande målt på kort og i terrænet.
For målforholdet 1:25000 gælder f.eks, at 1 cm på kortet svarer til 25000 cm = 250 m i terrænet (4 cm på kortet er 1 km i terrænet, også derfor kaldt 4 cm kort).
I de matrikulære kort er målestoksforholdet (eller kort: målforholdet) normalt mellem 1:1000 og 1:4000.
I de tekniskekort (sd) er målforholdet normalt mellem 1:800 og 1:10.000 og i de topografiskekort (sd) mellem 1:10.000 og 1:1.000.000.
1:25000 - 4 cm kort, 1:50000 - 2 cm kort, 1:100000 - 1 cm kort

Det tidsrum, månen (sd) er om at bevæge sig en omgang omkring jorden (sd), kaldes en astronomisk måned.

Alt efter udgangspunktet kan en måned have 5 forskellige længder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer.

Den sidste, kaldet den synodiske måned eller lunation (sd), er tiden fra én nymåne (sd) til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,9 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen (sd)

12 sådanne måneder dannede i oldtiden basis for et frit måneår (sd)

Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage (sd) og skudmåneder (sd) til et bundet måneår. Efter overgang til solåret (Den Gregorianske kalender (sd)) som tidsmåler indførtes kalendermåneder med fra 28 til 31 dage.

Relaterede emner:
Døgn, Uge, År

Læs mere om månederne her:
januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december

Er tiden fra en måneopgang til den næste - (24 timer og 50 minutter).

Relaterede emner:
Måned, Måneår, Soldøgn, Solår

Optræder, når Månen (sd), Jorden (sd) og Solen (sd) ligger på linie (Måne Opposition (sd) Sol). Jorden skygger da for Månen.
Partiel-formørkelse optræder, hvis de ikke ligger helt på linie, så Jorden kun skygger delvist.

Relaterede emner:
Månen, Fuldmåne, Nymåne, Lunation, Måneskin, Tidevand, Tidevandsbølge

Månen har en diameter på 3.476 kilometer, hvilket gør den markant mindre end Jorden (sd), hvis diameter er fire gange større. Til gengæld er Månens masse hele 81 gange mindre end Jordens - altså blot 1,2%. Med andre ord er Månen en let og luftig sag.

Der er mange teorier om Månens oprindelse, men ifølge en af de mest gængse er Månen et stykke af Jorden, der i tidernes morgen er blevet slået løs ved et stort meteornedslag. Månen selv er fyldt med kratere, der ikke skyldes vulkansk aktivitet, men er nedslag efter store og små meteorer (sd)

Månen befinder sig i snit 384.400 km fra Jorden. Afstanden svinger, da Månen bevæger sig i en ellipse om Jorden - altid med den samme side vendende mod os. Nogle gange er Månen derfor tættere på Jorden end andre, og da ser den tydeligt større ud end ellers.

Det punkt i banen, der ligger nærmest Jorden, befinder sig 356.400 kilometer væk og kaldes perigæum. Det punkt, der ligger længst væk, kaldes apogæum og befinder sig 406.700 kilometer fra Jorden – 50.000 kilometer længere væk end perigæum.

Udtrykket "Dark side of the Moon" er mest kendt fra Pink Floyd's 70'er album af samme navn og gælder den side af Månen, der altid henligger i mørke set fra Jorden. Den er naturligvis belyst af Solen med regelmæssige mellemrum - når vi har nymåne (sd). Vi kan blot ikke se det her fra Jorden. Indtil de første rumflyvninger til Månen har vi derfor intet anet om forholdene på Månens bagside.

"Nymåne" er det danske udtryk for Månen, når vi ikke kan se den - når den står direkte mellem os og Solen (sd)
Tilsvarende kalder vi det Fuldmåne (sd), når vi selv ligger midt mellem Solen og Månen, som derfor er fuldt belyst af Solen.

Mellem nymåne og fuldmåne siger vi, at Månen er i tiltagende. Måneskiven vokser da dag for dag mod fuldmåne. Her taler man om Månens "første kvarter" Mellem fuldmåne og nymåne siger vi tilsvarende, at den er i aftagende. Måneskiven svinder da dag for dag, og man taler om Månens "sidste kvarter".

Se månens forskellig faser.

Mellem to fuldmåner er der en lille måneds tid - deraf naturligvis det indlysende navn "måned", som altså angiver Månens cyklus i forhold til Jorden.

Relaterede emner:
Fuldmåne, Nymåne, Lunation, Måneskin, Måneformørkelse, Tidevand, Tidevandsbølge

Månen (sd) lyser ikke selv. Det, vi kalder måneskin, er i virkeligheden sollys, der rammer Månen og bliver spejlet. Derfor oplever vi, at Månen skifter udseende på sin tur rundt om Jorden (sd)

En nat er det fuldmåne (sd). Landskabet ligger badet i måneskin, men allerede næste nat er der forsvundet et lille stykke af Månen. Den bliver mindre og mindre, indtil den helt forsvinder. Nu er det nymåne (sd). Derefter vender Månen tilbage. Den vokser - nat efter nat - indtil det er fuldmåne igen. I alt varer det 29,5 døgn, før Månen er vendt tilbage til samme position i forhold til Solen (sd) og Jorden.

Månens lys er som ovennævnt, tilbagekastet sollys, der indeholder alle farver, men virker hvidt fordi farverne er blandet sammen. Normalt når vi ser Månen højt på himlen, lyser den således med et hvidligt lys.

Når Månen står tæt ved horisonten (sd) bliver farven mere rødlig. Det skyldes, at lyset i den situation skal gå gennem et langt tykkere lag af Jordens atmosfære. Da atmosfæren er bedst til at sprede blåt lys, vil mest rødt lys slippe igennem og Månen vil få et rødligt eller orange skær.

Relaterede emner:
Månen, Fuldmåne, Nymåne, Lunation, Måneformørkelse, Tidevand, Tidevandsbølge

Kommer snart!

Af arabisk 'modsat'. det laveste punkt på himlen i lige linie under os, dvs. på himlen på den anden side af Jorden (sd), modsat zenit (sd).

Er også midterpunktet på et flyfoto (sd).

Ordet stammer fra latin. ’Navis’ betyder skib, og ’ago’ er et verbum, der kan betyde mange forskellige ting, herunder at sætte i gang, lede og føre.
De to ord danner tilsammen verbet ’navigare’, som så betyder at sejle eller føre et skib. Heraf kommer ordet ’navigatio’, der er det latinske substantiv for det at føre et skib.
Ordene kendes i mange forskellige sprog og i mange moderne sammenhænge – også i overført betydning: Navigatør, navy, navigate, navigator, at ’navigere’ i det moderne samfund er blot nogle eksempler.
Alle har deres udspring i den kunst at kunne sejle.

Navigation System with Timing And Ranging organisationen der står bag GPS-systemet (sd)

Er den ottende planet i vores solsystem (sd).Den karakteristiske blå farve stammer fra metangas i atmosfæren, hvor voldsomme storme kan rase i mange år. På Neptuns måne når temperaturen ikke over -200°C.
Læs mere om Neptun på Rummet.dk

Relatedrede emner
Solsystemet, Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Astoriderne, Jupiter, Saturn, Uranus, Pluto

Sygdom overført med bakterien Borrelia Burgdorferi fra Skovflåten
Læs mere om Neroborreliose Borreliosis her!.

Kommer snart!

Måling til bestemmelse af terrænpunkters højde over havets middelniveau, f.eks. Dansk Normal Nul (sd).
Ordet bruges også om bestemmelse af punkters indbyrdes højdeforskelle.

90° nordlig bredde (sd), det nordligste punkt på Jorden (sd)

"Nymåne" er det danske udtryk for Månen (sd), når vi ikke kan se den - når den står direkte mellem os og Solen (sd)

Lige når det er nymåne, bevæger Månen sig imellem Jorden (sd) og Solen. Ved nymåne kaster Månen en lang skygge i Jordens retning, men som regel rammer den forbi - enten nord for eller syd for Jorden. Månens bane er nemlig en lille smule skrå - den rokker lidt - som en mønt, man har tabt på en bord.
En gang imellem er vi så heldige, at Månens skygge netop rammer Jorden. Her er der chance for solformørkelse (sd). Kaldes også eklipse (sd)

Lunation, synodisk måned, tiden mellem to nymåner, i gennemsnit 29 dage 12 timer 44 minutter og 2,9 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn i forhold til en kalender måned skyldes at Jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen.

Relaterede emner:
Månen, Fuldmåne, Lunation, Måneskin, Måneformørkelse, Tidevand, Tidevandsbølge

Navigerings (sd) instrument brugt i årene før 1800
Octanten kunne kun måle på 1/8 af himlen mod Sekstantens (sd) 1/6, der for afløste Sekstanten hurtigt Octanten.

Læs mere om Octanten her! - Navigerings Instrumenter

Kommer snart!

Digital målestoks (sd) tro flyvefoto.

For de fleste mennesker er det meget lettere at orintere sig på et luftfoto end på et kort over området. Det skyldes, at alle genstande i terrænet kan genkendes umiddelbart og uden at man har viden om kortsignaturer, målforhold og farvekoder.

Luftfotoet har dog den ulempe, at det ikke er målfast samt at hvert enkelt luftfoto er at betragte som en ’ø’, der ikke umiddelbart kan sammensættes med nabofotos.

Et ortofoto ser umiddelbart ud som fotoet, men ortofotoet har gennemgået en række matematiske processer, der gør

• At målforholdet er konstant (man kan ’måle’ på det)
• At flere luftfotos kan sammensættes til et ’sømløst’ ortofoto
• At ortofotoet placeres i et koordinatsystem og kan vises sammen med øvrige kortprodukter som eksempelvis det tekniske kort eller matrikelkortet
  
  

En mere teoretisk beskrivelse af den afgørende forskel på et luftfoto og et ortofoto er, at et luftfoto er en centralprojektion, mens et ortofoto er en ortogonalprojektion. I en centralprojektion er alle objekter i billedet strålet igennem ét centralt punkt – linsen. Dette betyder at objekter i billedet på nær de, der er beliggende i billedmidten (nadir), mere eller mindre er taget fra siden. Envider giver en centralprojektion fortegning i billedet (højdevariation) samt variationer af målforholdet i billedet.

I en ortogonalprojektion betragtes alle punkter i billedet taget lige oppe fra – strålerne ligger parallelt. Dette sikrer et ensartet målforhold samt at variationer i højden i landskabet ikke giver fortegning i billedet.

I en ortogonalprojektion betragtes alle punkter i fotoet som taget lige oppe fra. Strålerne ligger parallelt lige over hvert enkelt objekt - Dette sikrer et ensartet målforhold (sd) samt at variationer i højden i landskabet ikke giver fortegning i fotoet.

Et Ortofoto er en ortogonalprojektion.

Er når Solformørkelsen (sd) eller måneformørkelsen (sd) ikke er total, men kun dækker delvis.

Kortprojektion (sd), hvor Jordens (sd) kugleflade afbildes på en planflade.

Middelalderligt ejendomsregister, der til grundlag for skatteudskrivningen indeholder en fortegnelse over hvor mange plove, der hørte til hver ejendom.

Relaterede emner:
Matrikel, Matriklen af 1844, Købstadsmartriklen, Frie jorder, Fælleslod

Den niende og sidste planet i vores solsystem (sd) og er solsystemets fjerneste og mindste planet. Det er også den planet, der blev opdaget sidst og den, vi ved mindst om. Pluto ligner hverken de fire inderste jordlignende planeter eller de fire gasplaneter.
Læs mere om Pluto på Rummet.dk

Relaterede emner:
Solsystemet, Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Astoriderne, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun

Jorden (sd) har et magnetfelt, hvis poler dog ikke er identiske med de geografiske poler.
Magnetfeltet stammer fra bevægelser i jordens kerne (sd)
Magnetfeltet omslutter hele jorden og strækker sig mange tusind kilometer ud i rummet.
Når ladede partikler fra solen (sd) kommer ind i magnetfeltet accelereres de og udsender lys, som vi kan se som polarlys.

Den årlige fremrykning af jævndøgnspunkterne (sd) pga. solens (sd) og månens (sd)indvirkning på jordaksens (sd) stilling.

Radio Detecting And Ranging, dvs. opdagelse og bestemmelse vha. radio.
Apparat til pejling ved hjælp af radiobølger.

Se fikspunkt

Richterskalaen beskriver størrelsen af et jordskælv (sd). Den er opkaldt efter den berømte seismolog (sd) Charles F. Richter fra Californien, som i 1935 foreslog et mål, som på engelsk blev kaldt magnitude, på dansk kaldet Richtertal.
Det er en logaritmisk skala, der baseres på den observation, at der er meget nær den samme afstandsafhængighed af størrelsen af udsvingene på seismograferne (sd) for forskellige jordskælv.
Altså kan man omregne udsvingene til, hvad de ville have været på en seismograf i 100 km afstand fra jordskælvet, og bruge dem som størrelsesmål.
Dette mål blev således afhængigt af den tids Wood-Anderson-seismografer i Californien.
I de mange år (sd) siden har Richter og mange andre forskere udvidet målet til at kunne udregnes på grundlag af mange forskellige seismiske bølgetyper, og i forskellige geologiske zoner på jorden. Og det viser sig ved nærmere gennemgang, at dette giver systematiske forskelle, så kun nøjagtigheder på en kvart enhed kan tages alvorligt.
De hidtil største Richtertal, der er udregnet, har været for jordskælv omkring Stillehavet på knap 9.
De mindste tal, der har nogen interesse, er omkring 0, men skalaen omtales sommetider som den åbne Richterskala, fordi den ikke har fastlagte største- og mindstemål.
Mange betegnelser er i brug: mL, mb, MS, Momega, Mw. Klassifikationen i Richterskalaen har været anvendt til at udregne energiudladningen i et jordskælv, med meget stor usikkerhed.
Jordskælvene skal mere realistisk beskrives med flere oplysninger, om drejningsmoment, spændingsfald og fokalmekanisme, foruden energiudladningen.

Relaterede emner:
Jordskælv, Seismograf, Mercalliskalaen, Tsunami

Kommer snart!
 

Er den sjette planet i vores solsystem (sd) og den næststørste planet i solsystemet. Saturn er omkranset af et markant ringsystem. Planeten, der mest består af gas, er så let, at den ville kunne flyde i vand.
Saturn har 31 måner, en af dem hedder Titan og den 14. januar 2005 landede sonden Huygens, opkaldt efter Christian Huygens der i 1655 opdagede Titan.
Læs mere om Titan på Rummet.dk

Læs mere om Saturn på Rummet.dk

Relaterede emner:
Solsystemet, Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Astoriderne, Jupiter, Uranus, Neptun, Pluto

Seismograf er et instrument til optegnelse af seismiske (rystelses-) signaler fra jordskælv (sd) og eksplosioner.
For at fastlægge rystelsernes rumlige forskydninger optegnes i tre på hinanden vinkelrette retninger, sædvanligvis vertikal og to horisontale, nord-syd og øst-vest.
Vertikalinstrumenterne har et fjederophæng og horisontalinstrumenterne er som penduler og virker ved at jordens bevægelser trækker instumentets ophæng med sig, mens en tung masse ikke følger med på grund af dens inerti (træghed overfor bevægelse), så man med elektronik og computerteknik kan optegne forskydningen mellem ophænget og den tunge masse.
Seismografen er det totale instrument, mens rystelsesføleren ofte omtales som et seismometer eller en geofon.

Relaterede emner:
Jordskælv, Richterskalaen, Mercalli-skalaen, Seismogram, Seismologi

Er optegnelsen fra en seismograf (sd) i analog form på papir eller magnetbånd eller i digital form.

Relaterede emner:
Seismograf, Seismologi

Er læren om seismiske bølger (elastiske rystelsesbølger) i jorden (sd) og deres kilder, jordskælv (sd) og eksplosioner.
Den er en gren af geofysik (sd), som er studiet af jorden med fysiske metoder.
I seismologi studeres jordens opbygning, globalt såvel som lokalt, meget detaljeret.
En anden side af seismologi er studiet af jordskælvsmekanisme. Herved har seismologi et væsentligt samspil med de geologisk/geofysiske teorier om pladetektonik, lithosfærepladerne bevæger sig og forårsager spændinger, som udløses i jordskælvene.
Både studier af jordens indre og af jordskælv kræver et udbygget, globalt samarbejde. Væsentlige grene af seismologi af samfundmæssig interesse er jordskælvsforudsigelse, hvor der gøres en meget stor indsats, men der er endnu ikke resultater, og overvågning af de internationale aftaler om forbud mod afprøvning af atomvåben, hvor seismologerne (sd) studerer forskelligheder mellem signaler fra jordskælv og atomeksplosioner.

Relaterede emner:
Seismograf, Seismogram

Også kaldt geofon, er en del af en seismograf, se Seismograf.

Navigerings (sd) instrument brugt i år 1800 - idag
Læs mere om Sekstanten her! - Navigerings Instrumenter

Også kaldt SA.

SA var et system der gjorde GPS-navigation meget unøjagtig for de civile brugere. Det amerikanske forsvar og de få udvalgte allieredes GPS'er var kodet med de gængse koder, der gjorde at deres GPS’er var meget nøjagtige. Amerikanerne vil i tilfælde af krig kunne slå SA til igen, de har en teknik nu der gær det muligt kun at slå SA til i udvalgte områder.
Om SA pt er slået til i Irak pga Irak krigen ved jeg ikke.

I kortværk er signaturer de symboler/skraveringer eller andet, der benyttes til at angive placeringen af f.eks. skov, mose, åer, veje, bygninger, rastepladser osv.

Danmarks farligste dyr
Læs mere om Skovflåten her!.

Den 24. februar i skudår (sd). I gammel romersk kalender (sd) var februar den sidste måned(sd), som oprindelig havde 23 dage. Da kalenderen ikke passede helt godt til årstiderne, skød man sommertider en skudmåned (sd) af variabel længde ind. Denne placering af skuddag på den 24. februar blev bibeholdt af Cæsar i den julianske kalender(sd)

Kommer snart!
 

Indtil 1972 var et sekund deffineret som en lille brøkdel af året (sd), men efter at atomure blev almindelige blev deres større nøjagtighed mere velegnet til at deffinere et sekund. Jordens (sd) omløb af Solen (sd) er lidt unøjagtig og da det almindelige år (sd) (med dets dage, timer, minutter og sekunder) gerne skulle passe med rotationen, som bremses af Månen (sd), er det nødvendigt at indskyde et ekstra sekund en gang i mellem, så ikke alle minutter er på 60 sek. For øjeblikket drejer Jorden i gennemsnit en gang rundt i forhold til Solen på 24 timer 0 minutter og 0,002 sekunder, da urene derfor går lidt for langsomt er det nødvendigt at indskyde et ekstra sekund med 450 til 500 dages mellemrum for at fastholde middag til et tidspunkt hvor Solen er ca. i syd.

Grundlaget, for den kalender vi har i dag, er den julianske kalender (sd), der blev indført i 46 f.Kr. af Julius Cæsar. Ud fra den forudsætning at et solår (sd) er nøjagtigt 3651/4 døgn bestemtes, at man havde 3 år (sd) med 365 døgn og et fjerde, skudår med 366 døgn.

Imidlertid er et tropisk middelsolår (sd) 365,2422 døgn. Denne fejl på ca.11 minutter medførte en afvigelse på eet døgn for hver 128 år, og i I 1500 tallet var fejlen blevet henved 13 døgn, hvilket gav store besværligheder for den kristne kirke, da beregningen af påsken var knyttet til forårsjævndøgn (sd).

Pave Gregorius den 13. fik i 1582 indført den kalender, vi har nu, den gregorianske kalender(sd).

I Danmark fandt overgangen fra den julianske til den gregorianske kalender sted i året 1700 på foranledning af astronomen Ole Rømer. Det skete ved at udelade 11 dage i februar, idet mandag den 1. marts fulgte umiddelbart efter søndag den 18. februar. Den gregorianske fastsætter, at alle år, der deles med 4, er skudår, dog skal år, der ender på 00, kun være skudår om de deles med 400. Det gregorianske middelsolår er 24,192 sekunder længere end det tropiske, en afvigelse der først i løbet af 3571 år (sd) vil blive til 1 døgn.

Landets inddeling i sogne er en kirkelig inddeling.
Matrikelinddelingen (sd) blev i 1979 løsrevet fra den kirkelige inddeling.

Svare til vores døgn (24 timer)

Se også Månedøgn

De gamle grækere kaldte den "Helios" og romerne kaldte den "Sol".

Solen har optaget mennesket langt tilbage i historien - måske altid. Solen er vores nærmeste stjerne. Den har endda været opfattet som Gud, og har ikke uden grund været tillagt stor værdi for livet på jorden (sd)

Sådan opfatter vi også Solen i dag. Solen står ene og alene for tilførelse af en stadig strøm af energi til jorden. Herved er Solen forudsætningen for alt liv. Tilførelsen af energi sker i kraft af lys og varme.

Solen føles trofast. Vi er sikre på, at den står op morgen efter morgen. Men solen er mere foranderlig, end vi umiddelbart tror.

Solen har er bredere på mere end 100 jordkloder.

Der kan ligge mere end 1 million jordkloder inde i Solen.

Solen har en temperatur på 15 millioner grader i midten og 6.000 på overfladen - Så der er virkeligt varmt overalt på Solen

Solen er lavet af gas, brint og helium.

Solen er en kæmpe stjerne i midten af vores solsystem (sd). Den giver en masse lys og varme fra sig.
Solen er meget, meget større end alle planeterne i vores solsystem tilsammen.

Solen er så stor og tung, at den kan holder alle planeterne på plads ved sin tyngdepåvirkning. Hvis man kunne veje hele solsystemet, vejer Solen de 99%.

I gamle dage troede man, at Solen gik rundt om Jorden, man kunne jo se, at den stod op, og den gik ned hver dag.

Solens stråler er farlige, men her på Jorden bliver vi beskyttet af ozonlaget.

Når austronauterne er ude i Rummet skal de passe på strålerne og beskytte sig mod dem.

Sollyset er meget stærkt, så stærkt at man aldrig skal se direkte på Solen - ikke engang med solbriller på.

Solen ligger ca. 150 millioner km fra os (jorden). Det kaldes 1 astronomisk enhed = 1 AE. På engelsk = 1 AU.

For solens lys tager det 8 minutter at nå ud til vores Jord. Det bevæger sig ca. 300.000 km i sekundet - Den afstand, lys tilbagelægger på et år, kaldes et lysår (sd) Man mener, at Solen vil skinne ca. 5 milliarder år (sd) endnu.

Forekommer, når Solen (sd) og Månen (sd) står nøjagtigt på linie (i konjunktion) set her fra jorden. Herved skygger Månen for Solen.

Månen skygger for Solen, bliver der solformørkelse. Det lyder enkelt, men i virkeligheden er det en sjælden begivenhed. Mange ting skal passe sammen, før Månen står lige netop sådan, at den skygger for Solen. Først og fremmest skal Månen befinde sig mellem Solen og Jorden. Med andre ord: det skal være nymåne (sd)

Koronaen set under en solformørkelse den 11. august 1999 i Lake Balaton, Ungaren, øverste billed.

Månen lyser ikke selv. Det, vi kalder måneskin, er i virkeligheden sollys, der rammer Månen og bliver spejlet. Derfor oplever vi, at Månen skifter udseende på sin tur rundt om Jorden. En nat er det fuldmåne. Landskabet ligger badet i måneskin, men allerede næste nat er der forsvundet et lille stykke af Månen. Den bliver mindre og mindre, indtil den helt forsvinder. Nu er det nymåne. Derefter vender Månen tilbage. Den vokser - nat efter nat - indtil det er fuldmåne igen. I alt varer det 29,5 døgn, før Månen er vendt tilbage til samme position i forhold til Solen og Jorden.

Lige når det er nymåne (sd), bevæger Månen sig imellem Jorden (sd) og Solen.

Partiel-formørkelse (sd) optræder, hvis de ikke ligger helt på linie, så Månen kun skygger delvist.

Ved nymåne kaster Månen en lang skygge i Jordens retning, men som regel rammer den forbi - enten nord for eller syd for Jorden. Månens bane er nemlig en lille smule skrå - den rokker lidt - som en mønt, man har tabt på en bord.
En gang imellem er vi så heldige, at Månens skygge netop rammer Jorden. Her er der chance for solformørkelse. Kaldes også eklipse (sd)

8. april 2005 kl 22.35 dansk tid kunne man se en solformørkelse i det sydlige Stillehav i Vædderen 19° 06'
Det var en hybrid formørkelse, dvs at nogle steder på jorden er den total og andre steder ringformet.

Navnet kommer fra oldnordisk hverfa hvilket betyder 'vende'. De to tidspunkter på året (sd), hvor solen (sd) har størst vinkelafstand fra ækvator (sd), mod nord 21. eller 22. juni, mod syd 21. eller 22. december.

Der er solhverv to gange om året, sommersolhverv (sd) og vintersolhverv (sd), det henholdvis den længste og den korteste dag i året.

Navigerings (sd) instrument brugt i år ca. 800 - 1400
Læs mere om Solkompasset her! - Navigerings Instrumenter

Kommer snart!
 

Relaterede emner:
Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Astoriderne, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun, Pluto

Er den 21. eller 22. juni - Den længste dag i året (sd) og dermed også den korteste nat på den nordligehalvkugle.
Og på den sydligehalvkugle er det den 21. eller 22. december.

Kommer snart!

Navnet på en geografisk lokalitet - I Danmark findes ca. 25.000 registrerede stednavne med en autoriseret stavemåde.
Se også Stednavneudvalgets hjemmeside

Vendekredsen på den sydlige halvkugle
Se Vendekreds

Et Meteor (sd), der brænder op i Jordens (sd) atmosfære (kaldes også Ildkugle). I sjældne tilfælde vil enkelte stykker af meteoren overleve nedbremsningen og falde til Jorden i form af meteoritter (sd)

I lørdags, den 2. april 2005, kl. 22:06 var flere danskere vidne til et meget lysstærkt meteor - en såkaldt ildkugle.

Se også en animation af ildkuglen baseret på Anton Norup Sørensens data.

Ser du en ildkugle kan du indrapportere her hos Dansk Ildkuglecentral

90° sydlig bredde (sd), det sydligste punkt på Jorden (sd)

System 2000 er en dansk fællesbetegnelse for de nye internationale referencesystemer (sd) i plan og højde der bruges til opmåling og kortlægning.
System 2000 består af et nyt fælles europæisk koordinatsystem (sd) og af et nyt dansk højdesystem, der er i overenstemmelse med middelvandstanden (DVR90 (sd)) omkring Danmark.

Dansk kortprojektion (sd) fra 1934, hvorpå fikspunktsystemet (sd) er baseret.
Det tilhørende koordinatsystem (sd) (referencenet) har y-aksen positiv mod nord og x-aksen positiv mod vest og er placeret således, at Agri Baunehøj har koordinaterne 200 km, 200 km.

Dansk kortprojektion (sd) fra 1945, der gælder for Bornholm.
System 45 er opbygget ligesom System 34 (sd), men har et andet nulpunkt.

Tekniske kort er i stort målforhold (sd), sædvanligvis 1:1000.
Kortene er forsynet med højdekurver, og de bruges som grundkort i kommunerne.
Et tekniskkort fremstilles normalt ved hjælp af flyvefotogrammetri (sd) og viser de fleste terrængenstande.

Relaterede emner:
Topografiskkort, Målestoksforhold

Da der er højvande både på den side af jorden (sd), der vender mod månen (sd) eller solen (sd), og den side, der er længst borte fra disse, oplever vi altså højvande og lavvande 2 gange dagligt.

Tidevandet er et af de mest kendte fænomener, som afhænger direkte af Månen. Tidevandet skyldes Solens og Månens tiltrækning på Jorden og dens vandmasser. To former for kræfter spiller ind, nemlig tyngdekraft og centrifugalkraft.

Når Månen roterer omkring Jorden, vil dens tyngdekraft trække i Jordens vandmasser. Samtidig roterer Jord-Måne systemet omkring sig selv og omkring Solen. Under denne rotation opstår en centrifugalkraft, som ligeledes påvirker vandmasserne. Endelig trækker Solens tyngdekraft også i vandet på Jorden. Det samlede resultat af alle disse kræfter styrer tidevandet.

Det tager Jorden et år (sd) - 365 dage - at rotere én gang rundt om Solen. Det tager Jorden 24 timer - et døgn (sd) (soldøgn (sd)) - at rotere én gang rundt om sig selv. Samtidig er et månedøgn (sd) - tiden fra en måneopgang til den næste - 24 timer og 50 minutter. Da Månen ligger meget tæt på Jorden, er det dens kræfter, der dominerer. Solen, der ligger uendelig langt borte, virker - trods sin enorme størrelse - kun halvt så stærkt på tidevandet som Månen.

I denne forbindelse er det interessant, at vi her på Jorden suser gennem verdensrummet med en fart på 107.000 km i timen. Ikke underligt, at vi engang imellem kan synes, det hele går lidt vel stærkt!

Ovenstående betyder, at tidevandet skifter - ikke med en halv dags mellemrum, men med et halvt månedøgn, nemlig 12 timer og 25 minutter. Det betyder ligeledes, at det daglige højvande forskydes med 50 minutter. Er det højvande den ene aften klokken syv, vil næste aftens højvande indtræffe klokken ti minutter i otte.

Endelig er der Solens betydning. Ved fuldmåne (sd) og nymåne (sd) virker Solens og Månens kræfter i samme retning, og vi får et ekstra kraftigt tidevand - den såkaldte "Springflod"(sd). Omvendt i Månens første eller sidste kvarter. Da virker Sol og Måne mod hinanden, og tidevandet bliver svagere - den såkaldte "Nipflod"(sd).

Flod er, når tidevand går fra lavvande til højvande i et område, som er oversvømmet ved højvande og tørlagt ved lavvande.
Kraftig flod kaldes springflod som er kraftig tidevandsflod. Den indtræffer ved fuldmåne og ved nymåne, når månens og solens indflydelse forstærker hinanden.
Flod og Springflod kan i Danmark opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst.

Tidevandskalender - Hvidesande Havn

Tidevand på DMIs hjemmeside

Relaterede emner:
Månen, Fuldmåne, Nymåne, Lunation, Måneskin, Måneformørkelse, Tidevandsbølge, Tsunami

På vore breddegrader (sd) er tidevandet (sd) et resultat af tidevandet ude i det åbne Atlanterhav. Herfra breder den såkaldte tidevandsbølge sig ud til alle sider - i form af det daglige højvande, som med en større eller mindre tidsforskydning når ind gennem sunde og bælter.

Tidevandsbølgen bevæger sig med en fart på op mod 80 km i timen - vel at mærke ved en dybde af 50 meter. Aftager vanddybden, bremses tidevandsbølgens hastighed. Tilsvarende bevæger den sig langt hurtigere på dybere vand.

Typisk tager det 12 timer fra tidevandets kulmination i Nordsøen mellem England og Danmark, til højvandet når sunde og bælter i de indre danske farvande. Der går således et halvt døgns tid, fra der er højvande i Nordsøen ved Esbjerg, til højvandet når Fredericia i Lillebælt.

Undervejs mister tidevandet sin effekt, og forskellen mellem højvande og lavvande mindskes derfor på vej ind i de danske farvande. Typisk er der en tidevandsforskel på 2 meter i Vadehavet, mens den er nede på én meter ved Limfjordens udmunding i Kattegat. I bælterne er den nede på omkring en halv meter, og inde i Østersøen er den stort set væk.

Men falder tidspunktet for springflod (sd) sammen med kuling fra vest, kan man opleve stormflod i det sønderjyske Vadehav. Under sådanne forhold kan tidevandsforskellen nå helt op på 5-6 meter. Det er med sådanne stormfloder i tankerne, at man i mange år (sd) har bygget diger til beskyttelse af de lavtliggende sønderjyske marskområder.

I Østersøen, hvor tidevandet ikke når ind, kan man alligevel opleve store forskelle i vandstanden. Den skyldes da vindstuvning (sd) efter længere tids blæst fra bestemte retninger.

Relaterede emner:
Månen, Fuldmåne, Nymåne, Lunation, Måneskin, Måneformørkelse, Tidevand, Tsunami

System, hvorefter Jordkloden (sd) opdeles for hver 15 længdegrader (sd) i zoner, hvor klokken skifter en hel time. Disse zoner benævnes efter det engelske alfabet "A - Z" (dog minus "J") således, at øst for Greenwich (sd) (Se også UTC) ligger zonerne "A - M", og vest for Greenwich ligger zonerne "N - Y", - og det afsluttes med zone "Z" (zulu) på selve Greenwich-meridianen (sd)
Danmark (og det meste af Vesteuropa) ligger således normalt i tidszone "A", men skifter til zone "B" ved overgang til "sommertid". Vestgrønland ligger tilsvarende normalt i tidszone "P", men skifter ved "sommertid" til "O".
Bemærk i øvrigt, at omkring datolinien (sd) ved 180 længdegrad (eller 180 breddegrad) er der to "halve" tidszoner. Klokken er her den samme i begge zoner, men datoen er forskellig.

Topografi betyder stedsbeskrivelse.

Se topografiskekort

Topografiske kort er terrænbeskrivende kort.
Dvs. en grafisk beskrivelse af et landområde i et givet målestoksforhold (sd) eller opløsning (f.eks. 1:25.000 (4 cm kort)) og i en given kortprojektion (sd).

Relaterede emner:
Tekniskkort, Målestoksforhold

er et af de få japanske ord, der er trængt ud til omverdenen.

Tsunami betyder på japansk "havnebølge" og blev i gamle dage ofte oversat til "tidevandsbølge" (sd). Dette var dog en meget dårlig oversættelse, idet en tsunamien intet har med tidevandet (sd) at gøre. Tsunamien er også meget forskellig fra de vindskabte bølger, som vi alle kender f.eks. fra Vesterhavet. En tsunami dannes ud fra en eller anden voldsom begivenhed i havet: Det kan være et underjordisk jordskælv (sd), et jordskred eller et vulkanudbrud. Det kan også være en mere voldsom begivenhed som f.eks. et meteornedslag (sd)

En tsunami har en usædvanlig lang bølgelængde og periode. Hvor almindelige bølger har bølgelænder i størrelsesordenen sekunder og meter, kan en tsunami have en bølgelængde på op til 100 km og perioder på omkring 1 time. Sådanne bølger kaldes for lavtvandsbølger, idet bølgelængden er større end hav dybden. Karakteristisk for disse bølger er at hastigheden er proportional med kvadratroden på hav-dybden.

På dybt vand er en tsunamier aldeles fredelige, idet bølgehøjden sjældent overskrider 1-2 m Balladen starter først, når bølgen nærmer sig kysten. Da hastigheden er proportional med kvadratroden på hav dybden bremses bølge voldsomt ned og bølgen begynder at tårne sig op. I værste fald kan tsunamien nå en højde på 20-30 meter inden den rammer kysten med knusende kraft.

I historisk tid har især Japan været ramt af tsunamis, men også nærtliggende lande som Norge har været ramt. Danmark ligger relativt trygt i læ af de britiske øer og vil derfor næppe blive ramt af voldsomme tsunamis.

Den mest kendte tsunami i nyere tid er nok den der ramte sydøstasien den 26. december 2004 og dræbte i titusinde vis af mennesker i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia, ja helt i Afrika blev nogle fiskere dræbt.

Jordskælvet der startede tsunamien blev målt til 9,0 på Richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år.
Læs mere om Tsunamien



Citater:
Lille risiko for tsunami i Danmark
København, 23-03-2005

Risikoen for en tsunami i Nordatlanten er eksisterende, men den er uhyre begrænset i forhold til risikoen i eksempelvis Stillehavet og Det Indiske Ocean. Alligevel anbefaler en arbejdsgruppe på 13 forskere i en rapport, at Danmark og Rigsfællesskabet kobler sig på et internationalt varslingssystem, som er under opbygning. I arbejdsgruppen har blandt andre deltaget forskere fra Københavns Universitets geografiske og geologiske institutter. Færøerne har den største risiko for at blive ramt af en tsunami, mens der i Grønland er stor forskel på den østlige og vestlige del. I Danmark er den største risikozone Nordvestjylland. Hvis en tsunami kommer på en varm sommerdag, vil det medføre tab af menneskeliv, fordi mange vil drukne, når bølgens returløb trækker dem med ud i havet.
Jyllands-Posten/Morgenavisen 23-03-2005, Berlingske Tidende 23-03-2005

Umuligt med tsunami i Danmark
København, 29-03-2005

Det er aldeles usandsynligt, at Danmark bliver ramt af en tsunami. Danmark ligger trygt og godt geografisk set, og derfor er der ingen grund til at forskrække folk med den slags, mener vulkanolog Erik Schou Jensen, lektor ved Københavns Universitet. Sidst Danmark blev ramt af noget, der minder om en tsunami, var som en følge af jordskælvet i Lissabon i 1755. Da bølgen ramte de danske kyster, rejste vandet sig med 10 til 20 centimeter, vurderer Erik Schou Jensen. Der er ganske enkelt ikke vand nok i Nordsøen til at rejse en tsunami. Derfor er storme, som vi kender dem, de værste naturkatastrofer, der kan ramme os, fastslår han.
B.T. 24-03-2005

Jordskælv

Gammelt flademål: 1 tønde land (forkortet 1 td.ld.) = 5516,2 m˛.