Betyder fast punkt, referencepunkt, som er koordineret, normalt i System 34 (sd)
Punktet er varigt og stabilt afmærket i marken.

Fikspunkter jeg kender til!

Her finder du en oversigt over næsten alle de fisk, snegle og skaldyr du finder i Danske åer, søre og havet omkring Danmark

Danske Fisk, Snegle og Skaldyr

Flod er, når tidevand går fra lavvande til højvande i et område, som er oversvømmet ved højvande og tørlagt ved lavvande.

Kommer snart!

Se Jævndøgn

Målemetode, der betjener sig af flyfoto som datakilde.
Princippet er, at man reetablerer en virtuel model af det fotograferede område enten i et optisk/mekanisk instrument eller i en computer.
I denne model kan man så registrere og indmåle de objekter, der kan identificeres i billederne.
Der findes mange grene af fotogrammetrien.

Arealer i det åbne land, der ikke er undergivet landbrugspligt.

Relaterede emner:
Matrikel, Matriklen af 1844, Købstadsmartriklen, Fælleslod, Plovtalsmatriklen

Kalder vi det, når vi selv ligger midt mellem Solen (sd) og Månen (sd), som derfor er fuldt belyst af Solen.

Fra den ene fuldmåne til den næste går der godt 29 døgn. Da de fleste af årets måneder har 30 eller 31 dage er der således mulighed for, at to fuldmåner falder i den samme måned.

To fuldmåner (blue moone) i samme måned sker i gennemsnit med 2,5 års mellemrum og er således ikke et meget sjældent fænomen. De seneste dobbeltfuldmåner indtraf i november 2001 og i juli 2004, og næste gang det sker, er i juni 2007. Det er dog ikke altid, at der går flere år (sd) mellem måneder med dobbeltfuldmåne. I 1999 var der således fuldmåne to gange i både januar og marts.

Relaterede emner:
Månen, Nymåne, Lunation, Måneskin, Måneformørkelse, Tidevand, Tidevandsbølge

Matrikelnummer (sd), der ved udarbejdelsen af Matriklen af 1844 henlå i fællesskab, og som ved matrikuleringen blev sat i skat under de matrikelnumre, hvor andelen i fælleslodden hørte.
Ønsker ejerne fællesskabet ophævet, skal det ske ved udskiftning. Relaterede emner:
Matrikel, Matriklen af 1844, Købstadsmartriklen, Frie jorder, Plovtalsmatriklen

En der udøver sporten GeoCaching (sd) kaldes en GeoCacher.

Geocaching er en form for skattejagt med GPS (sd)

Geocaching er en af de sportsgrene der vokser hurtigts, den bygger på nogle af elementerne fra hiking, o-løb, Tampen Brænder og Letterboxing (sd)

Den 3. maj 2000 startede sporten i USA kun et par dage efter at amerikanerne (Clinton) slukkede for Selective Availability (SA). SA var et system der gjorde GPS-navigation meget unøjagtig for de civile brugere. Det amerikanske forsvar og de få udvalgte allieredes GPS'er var kodet med de gængse koder, der gjorde at deres GPS’er var meget nøjagtige. Slukningen af SA den 1. maj 2000 gjorde så det at alle verdens civile GPS'er nu pludseligt var op til mange gange mere nøjagtige, og grunden vr nu lagt til Geocaching.

3. maj 2000 gemte en eller anden person en beholder (sd) i Oregon USA, den 6. maj 2000 var den blevet fundt og der var skrevet i logbogen (sd) - Mike Teague var den første der besøgte den, geocaching var nu en realitet.

Læs mere om geocachings oprindelse på www.GeoCaching.com

Geocaching går ud på at folk gemmer en 'cache' (sd) i et eller andet område, og offentliggør koordinaterne (længdegrader (sd) og breddegraden (sd)) og en kort beskrivelse af det område cachen er gemt i, på www.GeoCaching.com

Cachen er typisk en beholder der er nogenlunde vandtæt (f.eks. en 20 kroners ting fra et plastic-marked) som rent basalt kun skal indeholde en logbog, en blyant og måske forskellige "små ting" (af mindre eller slet ingen værdi).

Idéen med geocaching er så at man skal finde cachen ved hjælp af sin GPS-modtager, skriver i logbogen, eventuelt tage nogle af tingene i cachen, lægge nogle andre ting, og nu til den rigtige "skat" at se det cache ejeren vil vise med sin cache, en flot udsigt, et godt gemt monument langt fra alfavej mulighederne er uendelige. Når man så er kommet hjem igen, kan man så logge sit besøg på cachens egen website på www.GeoCaching.com så den der ejer cachen og andre der er interesseret, måske dem der allerede har været der, kan se hvem der også har været der.

Sporten er rigtig familiesport alle kan være med. De fleste caches i Danmark kan man nemt komme til uden megen besvær - Tag ungerne og partneren med. De vil nyde at komme med der ud, helt ud i skoven.

En udøver af geocaching hedder en geocacher (sd) og det eneste en sådan har brug for er en internet-adgang, GPS-modtager og en god håndfuld batterier.

Sporten er nok den sport i verden der har den største bane, hele jorden (sd) og er nok også en af de dyreste (24 GPS-satelitter, 4 WAAS-satelitter (sd) og 5 jordstationer).

Pt (7. april 2005): Er der i Danmark (ifølge www.GeoCaching.dk) 816 aktive ”kasser” og ca 300-400 aktive geocacher. Og på vedens plan er der (ifølge www.GeoCaching.com) 154.825 aktive caches i 214 lande og i de sidste 7 dage er der skrevet 114.986 nye logs, af 21.246 forskellige geocacher.

Sportens danske website hedder www.GeoCaching.dk

Geodata er en 'samlebetegnelse' for geografisk information.
Geodata er data, der beskriver et fænomen på et bestemt sted.
Geodata kan være opdelt i mange forskellige typer af data.
Den enkelte type geodata består normalt af mindst 2 dele, en stedfæstelse og data, der beskriver, hvad der sker på det pågældende sted.
Der kan også være knyttet metadata til geodata for eksempel oprindelsesdata eller historiske data.
Stedfæstelsen kan være et koordinat, en adresse, et stednavn (sd) eller andet, der beskriver et konkret sted.
De beskrivende data kan for eksempel være, at der findes skov på pågældende sted, at en bestemt person bor på en adresse osv.

Geodæsi er videnskaben om Jordens (sd) form og størrelse. Det er den ældste disciplin indenfor geofysik(sd). Nogle af geodæsiens områder er præcisions-opmåling og modellering af Jordens tyngdefelt.

Også kaldt seismometer, er en del af en seismograf, se Seismograf.

Er studiet af jorden med fysiske metoder.

Kommer snart!

Cache (sd) der er nedlagt men ikke fjernet fra gemmestedet - Så nu er den bare affald - Det er god tone at fjerne sine nedlagte 'Kasser'.

Dem der ikke er GeoCacher (sd), efter Muggler i Harry Potter - de umagiske.

En geostationær satellit fungerer som relæstation i satellitkommunikation, idet den forstærker signaler og videresender dem til en anden station.
Satellitten placeres over ækvator (sd) i en højde af 36.000 km over jordoverfladen (sd) og holder her en omløbshastighed, der er lig med jordens (sd) omdrejningshastighed og derved forbliver i en fast position i forhold til jordens overflade.
EGNOS (sd) og WAAS (sd) satelitterne er geostationær, hvorimod GPS (sd) satelitterne ikke er det.

Greenwich Mean Time - Den lokale tid ved 0° meridianen (sd), der går gennem Greenwich (sd) i London, England.

Dvs. den meridian og tidszone (sd), som løber gennem London og dermed Greenwich-observatoriet.
Fra 1972 leveres tidsangivelser fra Paris af UTC (sd), Universal Time Coordinated.

GMT er altid den samme, påvirkes aldrig af sommertid.

 - Greenwich Mean Time

Urmager Uffe Beeg-Kaagaards Verdensur

Global Positioning System - Er et satellitbaseret system af radiosendere. Ved anvendelse af en GPS-modtager afkodes satelliternes tidssignaler, og positionen på jordens overflade beregnes.
Systemet er oprindelig skabt til navigations (sd) formål.
Alt efter systemets indstilling kan der produceres koordinater (sd) med en nøjagtighed på mellem 10 og 100 meter ved anvendelse af en enkelt modtager.
Ved forskellige kunstgreb (WAAS (sd) EGNOS (sd)) kan det lade sig gøre at foretage denne positionsbestemmelse med nøjagtighed på få meter.

Læs mere om GPS her! - Navigerings Instrumenter

GPS-Systemet består af 24 satellitter i 6 forskellige baner. De befinder sig i præcis 20.180 km højde over jorden og de når 2 gange rundt om jorden på et døgn.
Hver enkelte satellit vejer ca. 855 kg og er udstyret med to solcellepaneler på hver 7,19 m2. Solenergien bruges først og fremmest til at producere strøm til at sende signaler til de enkelte GPS-modtagere.
Den første satellit blev opsendt i 1978, men GPS-systemet blev først fuldt og rigtigt operationsdygtigt i begyndelsen af 1990'erne.

Er radiosignaler - Læs mere om GPS-signaler her!

1/360 del af cirklen. Symbol: °.

Den meridian (sd), der går gennem Greenwich i nærheden af London, England, blev i 1884 valgt som udgangsmeridian for det geografiske koordinatsystem (sd), den såkaldte 0 meridian.

Old Royal Observatory - Stedet hvor 0° meridianen går.

Det er et anneks til Maritime Museum, består af flere gamle bygninger på toppen af den høje bakke i Greenwich.
Huset ser ud, som om Flamsteed og hans kone stadig bor i det ; der er mad på bordet, spredte klædningsstykker og en natpotte under sengen.
I øvrigt består udstillingen af gamle teleskoper og måleinstrumenter, og den store røde bold i toppen af et af tårnene glider stadig ned ad masten hver dag kl. 13.00, så de søfarende på Themsen kan synkronisere deres ure.

Det store Gate Clock angiver den internationale standardtid, Greenwich Mean Time (sd), og man kan stille sig med et ben på hver side af Greenwich meridianen, som danner skillelinien mellem jordens østlige og vestlige halvkugle. Meridianen er markeret med en messinglinie tværs over observatoriets gård.

Vores nuværende kalendersystem, opkaldt efter pave Gregor XIII

Et solår er ikke 365.25 døgn som forudsat i den Julianske kalender (sd).
Nøjagtige målinger viser, at

1 år = 365.24219878 døgn.

Konsekvensen af, at et Juliansk år er længere end et solår er, at kalenderen kommer bag efter årstiderne. På 100 år kommer den Julianske kalender

(365.25 – 365.24219878) · 100 = 0.78 døgn bagefter.

I renaissancen havde denne fejl summeret sig op til 10 døgn, så den dynamiske pave Gregor XIII besluttede at reformere kalenderen. Dagen efter den 4. okt. 1582 blev kaldt den 15 okt. 1582. Og for fremtiden skulle der kun være 97 skudår på 400 år.

1 gregoriansk år = (303 · 365 + 97 · 366) / 400 = 365.2425 døgn.

Det er stadig for meget. På 100 år kommer den gregorianske kalender

(365.2425 – 365.24219878) · 100 = 0.030 døgn bagefter.

Skudårsreglen blev:

Et år (sd) er skudår med 366 dage, hvis 4 går op i årstallet, med mindre 100 går op, og 400 ikke går op i årstallet.
Efter denne regel er 1600 og 2000 skudår, mens 1700 ikke er skudår.

I et skudår skulle den gamle romerske sidstemåned februar have 1 ekstra dag, som i den Julianske kalender.

Det blev indført 14. oktober 1582 i Italien og Frankrig. Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar (altså et spring i datoen på 11 dage).

Den Gregorianske Kalender vil have en afvigelse der i løbet af 3571 år (sd) vil blive til 1 døgn

Læs mere om månederne her:
januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december

Gammel administrativ inddeling - Oprindeligt det landområde, som skulle stille med en fuldt udrustet hærenhed af et givent antal soldater.
Herredinddelingen blev afskaffet i 1916 som adm. enhed, men bruges stadig i matrikulær sammenhæng, hvor man opererer med 156 herreder i Danmark.
Herrederne omfatter ikke købstæderne, der har deres egen matrikel (sd) - Købstadsmatriklen (sd)

Er en storcirkel, der skiller den synlige og den usynlige del af himmelkuglen.

Klik her for at Se din IP adresse

Danmarks farligste dyr
Læs mere om Skovflåten her!.

Navigerings (sd) instrument brugt omkring år 1500 - 1800
Læs mere om Jacobsstaven her! - Navigerings Instrumenter

Jordens (sd) omdrejningsakse.

Relaterede emner:
Jorden, Jordkappen, Jordkernen, Jordskorpen

Middelalderlig fortegnelse over landbrugsejendomme og deres ydeevne. Tjente som beskatningsgrundlag.
Eller Herremandens fortegnelse over den landgilde eller fæsteafgift, som fæstebønderne skulle betale.

Eller på latin Tellus er den tredje planet fra solen i vores solsystem (sd)
Jorden er meget nær kugleformet - På grund af jordens rotation er den fladtrykt, så radius er 21 km større ved ækvator (sd) (6378 km) end ved polerne (6357 km).
Jordens fysiske og kemiske egenskaber ændrer sig i det væsentlige med dybden, d.v.s. at der er større afhængighed af radius, end af geografisk position.
Jordens form studeres i faget geodæsi (sd), dens indre studeres i adskillige fagområder inden for geofysik (sd), med seismologi (sd) som det væsentligste.
Læs mere om Jorden på Rummet.dk

Relaterede emner:
Jordaksen, Jordkappen, Jordkernen, Jordskorpen, Solsystemet, Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Astoriderne, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun, Pluto

Jordkappen er den del af jorden (sd), der ligger mellem jordskorpen (sd) (til dybde 5-70 km) og jordkernen (sd) i dybde ca. 2890 km; består hovedsagelig af silikatmineraler.

Relaterede emner:
Jorden, Jordaksen, Jordkernen, Jordskorpen

Betegnelsen for den del af jorden, der befinder sig dybere end 2900 km. Jordkernen kaldes også kernen.
Den består af jern og nikkel og er opdelt i en flydende del, den ydre kerne, fra 2900 til 5000 km's dybde og en fast, indre kerne, fra 5000 km's dybde til centrum i 6370 km's dybde.
Det var den danske seismolog Inge Lehmann ( 1888- 1993), der påviste den indre kerne.

Relaterede emner:
Jorden, Jordaksen, Jordkappen, Jordskorpen

Kommer snart!


Relaterede emner:
Jorden, Jordaksen, Jordkappen, Jordskorpen

Jordskorpen er jordens (sd) yderste skal af en tykkelse på mellem 5 og 70 km under henholdsvis oceaner og bjergkæder, fundet af den kroatiske seismolog Mohorovicic, efter hvem jordskorpens nedre begrænsning, Moho-diskontinuiteten, er opkaldt.

Relaterede emner:
Jorden, Jordaksen, Jordkappen, Jordkernen

Jordskælv er en rystelse i jorden (sd) opstået ved et pludseligt brud på en geologisk forkastning.
På en flade nede i jorden er der sket en forskydning af klippeformationerne på den ene side af fladen i forhold til dem på den anden side. Ved store jordskælv kan forkastningen gå lige fra jordoverfladen til en dybde på næsten 100 km, og samtidig være så lang som 1100 km.
Forskydningen på jordoverfladen (sd) kan være så stor som 20 meter. Den overordnede bevægelse kan beskrives ved størrelser som forkastningsareal, forskydningslængde og forskydningsretning, men det er en geologisk observation, at store jordskælv indeholder mange lokale uregelmæssigheder.
I et område kan for eksempel en nordlig klippeblok være skudt op i forhold til den sydlige, mens det er omvendt i en anden del af forkastningen.
Små jordskælv kan have en udstrækning på 100 x 100 m og en forskydning på få cm.
Langt de fleste jordskælv sker nede i jorden uden at bryde overfladen. Dybden kan være alt mellem 0 og 700 km.
Der er ingen nedre grænse for størrelse, men et skred på Stevns Klint er for lille for jordskælvsforskeren (seismologen (sd)).
Det er en videnskabelig erfaring, at jordskælvene opadtil er begrænset i størrelse, og at der er meget få store jordskælv.
Begrænsningen ligger i lithosfærens brudgrænse, som er varierende geografisk. Det fysiske billede af et jordskælv er, at jordens langsomme bevægelser i forbindelse med pladetektonik opbygger spændinger i jordens øvre lag, og at disse spændinger på et uforudsigeligt tidspunkt lokalt overstiger jordmaterialernes styrke.
Spændingsfaldet er et af jordskælvets karakteristika.

Størrelsen af jordskælv måles på en arbitrær skala , ganske som stjerners størrelse i astronomi. Denne skala blev foreslået af den amerikanske seismolog Charles Richter i 1936, hvorfor vi på dansk taler om Richtertal (sd), i stedet for det amerikanske magnitude (m).
Ud fra observationerne beregnes amplituden på en tænkt seismograf (sd) 100 km fra jordskælvet. Og skalaen er logaritmisk indrettet: m= a1 + a2 . log(amplitude), hvor a1 og a2 er konstanter afhængige af de regionale geologiske forhold.
De største jordskælv har Richtertal nær ved 9.0, hvor små danske jordskælv har Richtertal 3-4 med de største op mod 5.

Richtertallet fungerer som det praktiske størrelsesmål, da det er usikkert at beregne de 2 forskellige fysiske mål for jordskælvs størrelse: energi og drejningsmoment.
Energien består af det, der sendes fra jordskælvet i form af seismiske bølger , og det, der bruges på omlejring af de geologiske lag.
Drejningsmomentet kan udregnes matematisk som et produkt af forkastningsarealet, forskydningen og den elastiske materialeparameter, stivhedsmodulet.

Et jordskælvs ødelæggelser beskrives ved en intensitets-skala, hvor den almindeligst anvendte er den modificerede Mercalli-skala (sd), opkaldt efter den italienske seismolog Mercalli.

Omkring et jordskælv er der zoner med faldende intensitet væk fra jordskælvet. Hvis den maksimale intensitet er stor, er det et jordskælv med stort Richtertal, men jordskælvets dybde er tillige afgørende for intensitetsbilledet.

Ud over ved intensitetsundersøgelser studeres jordskælv gennem observationer på et globalt net af seismografer, der altid er i gang, og som optegner de mange forskellige seismiske bølgefænomener, der kan optræde i jorden (se seismologi).
Foruden rystelser i den faste jord giver store jordskælv anledning til tsunamis (sd) og seiches.

Jordskælvene optræder i bestemte zoner på kloden, der har en tydelig sammenhæng med pladetektonik.
Jordskælvene sker hovedsagelig ved pladegrænserne. Pladerne bevæger sig mod hinanden, væk fra hinanden eller langs med hinanden, og giver anledning til henholdsvis reverse, normale og sideværts forkastningsmekanismer.

Jordskælvsforudsigelse er både en drøm og et forskningsmål. Håbet er, at det kan blive muligt at forudsige så tidligt, at evakuering er gennemførlig.
Der er stor forskningsmæssig indsats. I mange tilfælde er konstateret ændringer i fysiske og kemiske målinger inden jordskælv.
Der er set ændringer i geodætiske højder og afstande, i magnetiske og elektriske felter, i seismiske hastigheder, i aktiviteten af små jordskælv, og i kemisk indhold af luft og vand samt i vandtryk. Der er tillige ved visse jordskælv observeret lysfænomener og mærkelig opførsel af nogle dyr, f.eks. at slanger er krøbet ud af deres huller. Men ingen af alle disse observationer har vist sig at kunne bruges pålideligt og hver gang.

Tæt forbundet til forudsigelse er bedømmelsen af risiko. Det geografiske og statistiske materiale om jordskælv vokser hele tiden, og beregningsmetoderne forbedres.
Da store jordskælv er sjældent forekommende er der stor usikkerhed i risikoberegningerne.

Det er almindeligt, at der optræder efterskælv efter et jordskælv. Almindeligvis er fænomenet vel beskrevet ved, at efterskælvene bliver mindre og færre med tiden efter jordskælvet. I visse tilfælde kan tillige optræde forskælv.
Desværre har man ingen metode til at udskille forskælv fra almindelige mindre jordskælv.
I visse egne forkommer tillige sværme af nogenlunde lige store jordskælv. Det er sket, at jordskælv er udløst af menneskers aktivitet: ved nedpumpning i jorden af væske under stort tryk, eller ved opdæmning af en sø, eller ved meget store eksplosioner.

Lys-effekter og lyd-effekter i forbindelse med jordskælv er formodentlig ofte forårsaget af ødelæggelser af elektriske installationer, men der findes sjældne rapporter om lys og lyd, hvor det ikke har været muligt at finde sådanne ødelæggelser, og hvor det heller ikke kan bortforklares som rent psykologiske effekter, fordi mange har set eller hørt det.

Jordskælv kendes naturligt nok mest fra jorden, men der har været sendt seismografer til månen (sd) og til Mars (sd)
På månen er der konstateret rystelser, som vi kunne kalde måneskælv, mens der ikke er konstateret nogen marsskælv.

26. december 2004, et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, målt til 9,0 på Richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år. En flodbølge, en såkaldt tsunami, slog tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. Rystelser kunne mærkes så langt bort som i Singapore.
Læs mere om jordskælvet, Se illustration til venstre.

Relaterede emner:
Richterskalaen, Seismograf, Mercalliskalaen

Det gamle kalendersystem, opkaldt efter Julius Cæsar.
Den gamle romerske kalender var kompliceret. Man opererede med skudmåneder af forskellig længde og pontifikserne (et præsteskab, der stod for kalendervæsnet) begik ofte fejl.

I 46 f.Kr. besluttede Julis Cæsar, at kalenderen skulle forenkles. Hans rådgiver Sosegines var fra Grækenland/Ægypten, hvor man vidste, at årets længde er ca. 365.25 døgn. Året begyndelse fastsattes til den 1. januar, og skudmånederne afskaffedes og erstattedes af 1 skuddag hvert fjerde år. I skudår placeres skuddagen dagen efter terminaliefesten, som lå 23. februar. Året bestod af 365 dage (plus evt. skuddag) fordelt på 12 måneder. I en tilfældig følge af 4 år (sd) bliver den gennemsnitlige længde

1 juliansk år = (3 · 365 + 1 · 366) / 4 = 365.25 døgn.

Efter en del indkøringsvanskeligheder fungerede det, og systemet holdt i mange hundrede år. Den nåede i 1500-tallet op til at være 11 dage unøjagtigt.
Det erstattedes 15. oktober 1582 af den Gregorianske kalender (sd) i større lande i og uden for Europa.
I Danmark skete det dog først den 1. marts 1700.

Den femte planet i vores solsystem (sd) og er den absolut største af alle solsystemets planeter og er mere end dobbelt så tung som de andre planeter til sammen. Planeten har også det største antal måner - 61 af slagsen.
Læs mere om Jupiter på Rummet.dk

Relaterede emner:
Solsystemet, Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Saturn, Uranus, Neptun, Pluto

Det tidspunkt hvor Solen (sd) passerer himlens ækvator.
Det sker omkring 21. marts, Forårsjævndøgn, og omkring 23. september, Efterårsjævndøgn. Punkterne på himmelkuglen, hvor det sker, kaldes Forårspunktet (Vædderpunktet) og Efterårspunktet.

Jævndøgn er et døgn (sd) hvor nat og dag er lige lange.

Kommer snart!

Kortprojektion (sd), hvor jordens (sd) kugleflade afbildes på en kegleflade.

Den del af jordskorpen (sd), der ligger under kontinenterne.

Lavtvandsområderne der strækker sig fra kysterne med tidevand (sd) og ud til ca. 200 m's dybde.

En måde at fastlægge et punkt talmæssigt på en flade.
Ideen er at registrere den vinkelrette afstand fra et sæt af akser, som definerer koordinatsystemets nulpunkt og orientering.
I opmålingsverdenen tilknyttes en kortprojektion (sd) et passende koordinatsystem, som derved fastlægger et punkt i et kort eller geografisk datasæts position på en plan.

Start Leksikon

En matematisk afbildning, som overfører punkter opmålt på den fysiske jord (sd) via en ellipsoide (sd) til en plan i 2 eller flere dimensioner.
Dette er en forudsætning for at kunne overføre terrænet af den ellipseformede jord til et plant stykke papir.
Der findes 3 forskellige kortprojektioner: cylinderprojektioner (sd), kegleprojektioner (sd) og planprojektioner (sd), som hver for sig har forskellige ønskede egenskaber, nemlig at de er hhv: arealtro, vinkeltro og afstandstro.

Vendekredsen (sd) på den nordlige halvkugle
Se Vendekreds

Matrikel (sd), dvs. register over ejendomme i købstæderne.
De tidligere købstæders bygrunde blev matrikuleret i perioden 1863-1885.
Kortene over bygrundene blev fremstillet i målstokforholdet (sd) 1:800.

Relaterede emner:
Matrikel, Matriklen af 1844, Frie jorder, Fælleslod, Plovtalsmatriklen

En kommune, der i overvejende grad består af landzone.

Lunation, synodisk måned, tiden mellem to nymåner (sd) ,i gennemsnit 29 dage 12 timer 44 minutter og 2,9 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn i forhold til en kalender måned skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen.

Relaterede emner:
Månen, Fuldmåne, Nymåne, Måneskin, Måneformørkelse, Tidevand, Tidevandsbølge

Når solen (sd) ved midnat står mindre end 18 grader under horisonten (sd), går aftendæmringen over i morgendæmringen, og natten siges at høre til de lyse nætter.

I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august.

Den afstand, som lyset tilbagelægger på et år (sd),
udgør 9.461.000.000 kilometer.

Tænkt linie på globen fra Nordpol (sd) til Sydpol (sd)
0° Længde går gennem London (Greenwich-observatoriet (sd)).
Der er 180 østlige og 180 vestlige længdegrader.
Disse mødes i den såkaldte Datolinie (sd), der altså både er 180° østlig og 180° vestlig længde.

N 55°44'33" = grader° (sd) bueminut' (sd) buesekundt" (sd)
På vores bredegrader er 0,001 bueminut ca 1 meter
Eller mere nøjagtigt ved 55°= 106 cm, 56°= 104 cm, 57°= 101 cm.

Længden betegnes ofte med det græske bogstav l (lambda).
Den geografiske længde måles i 360-grads systemet - Længden angives mellem 0 og 180 grader vest for Greenwich eller mellem 0 og 180 grader øst for Greenwich.