August måned (sd) er opkaldt efter Augustus, romersk kejser. Ældre dansk navn Høstmåned.
Det er netop kejser Augustus som er skyld i, at august har 31 dage. Han tog nemlig en dag fra februar og placerede den i august måned. Dette gjorde han fordi han ikke ville have at august skulle være kortere end juli, altså måneden opkaldt efter kejser Julius Cæsar.

Læs mere om august på Wikipedia

Nordlys, også kaldet polarlys (sd)

Det engelske ord for navigerings (sd) instrumentet Daviskvadranten brugt omkring år 1500 - 1700
Læs mere om Daviskvadranten her! - Navigerings Instrumenter

Latinsk for Jacobsstav.

Bakterie overført fra Skovflåten
Læs mere om Borrelia Burgdorferi her!.

Tænkt linie på Jorden (sd), parallel med Ækvator (sd), som kaldes 0° bredde. Der er 90 nordlige og 90 sydlige breddegrader.
90° nordlig bredde kaldes Nordpolen (sd), og 90° sydlig bredde kaldes Sydpolen (sd).

E 009°44'333 = grader° (sd) bueminutter' (sd) buesekundter" (sd)
På vores bredegrader er 0,001 bueminut 1851 meter
Idet man så ser bort fra at jorden buler ud ved ækvator og er fladtrykt ved polerne.
Et bueminut målt i NordSyd-retningen er ca. 1861 meter nær ækvator og ca 1842 meter nær polerne.

Bredden angives i 360-grads systemet mellem 0 og 90 grader nordlig bredde eller mellem 0 og 90 grader sydlig bredde og betegnes ofte med det græske bogstav ¶ (phi).

En tresindstyvendedel af en Grad (sd) - Symbol: '

En tresindstyvendedel af et bueminut (sd) - Symbol: "

For det meste en 'kasse' der er gemt og hvis koordinater er offentliggjort på www.GeoCaching.com
Læs om forskellige Cache Typer her

Et flyfoto er en centralprojektion hvor alle objekter i billedet strålet igennem ét centralt punkt, nemlig linsen da fotoet blev taget.

Dette betyder at alle objekter i billedet på nær de, der er beliggende i fotoets centrum (nadir (sd)), mere eller mindre er taget fra siden.

Envider giver en centralprojektion fortegning i fotoet (højdevariation) samt variationer af målforholdet i fotoet.

Den engelske betegnelse for Jacobsstaven.

Se Jacobsstaven - Navigerings Instrumenter

Kortprojektion (sd), hvor jordens (sd) kugleflade afbildes på en cylinderflade.
System-34-projektionerne (sd) og UTM-projektionerne (sd) er cylinderprojektioner.

(Se døgn)

Relaterede emner:
Døgn, Uge, Måned, År

Datum (sd) i flertal

Modsvare 0° medianen (sd) i Greenwich (sd)
Datolinien er altså både 180° østlig længde (sd) og 180° vestlig længde.
Omkring datolinien er der to "halve" tidszoner (sd) - Klokken er her den samme i begge zoner, men datoen er forskellig.

Geodætisk reference. Et sæt af parametre og kontrolpunkter der benyttes til præcist at definere jordens (sd) tredimensionale form, beliggenhed og origo i forhold til dens tyngdefelt.
Datum danner basis for et plant koordinatsystem (sd).

For at kunne beskrive formen af Jorden, skal vi have et koordinatsystem, så vi kan angive længder, bredder og højder.
Et sådant koordinatsystem kaldes også et geodætisk datum (sd)
Der findes mange forskellige; nogle er bedst egnede, når beskrivelsen skal rumme hele kloden, andre er bedst, hvis vi kun skal bestemme positioner i et mindre område, f.eks. Danmark eller Europa.
Netop fordi der findes flere forskellige data (flertal af datum), skal man altid angive datum sammen med koordinaterne for positionen.

GPS (sd) bruger sit eget datum, kaldet WGS84 (sd)
I Danmark er en lang række positioner blevet WGS84 bestemt med meget høj nøjagtighed.
Dette kaldes realisationen af WGS84 i Danmark.
Realisationen af WGS84 i Danmark kaldes også EUREF89 (sd), som er en fælleseuropæisk standard.

Navigerings (sd) instrument brugt omkring år 1500 - 1700
Læs mere om Daviskvadranten her! - Navigerings Instrumenter

er i princippet det samme som EGNOS (sd) og WAAS (sd). Men her sendes korrektionen til GPSen (sd) som radiosignal fra jorden og ikke via satellitten.
Det kræver særligt radiosignalmodtageudstyr som din GPS formodentlig ikke er udstyret med.
Det findes i USA. Og i Danmark findes der to betalingssystemer www.gps-referencen.dk og www.gpsnet.dk. Systemet har lidt dårligere præcision i sin korrektion end EGNOS/WAAS-metoden.
DGPS kan også anvendes helt lokalt - Sætter man sin egen basestation-radiosender, svarende til EGNOS jordstation nævnt ovenfor, op i et DGPS system, kan lokalt opnås ekstrem præcision (cm).
Dette anvendes f.eks. ved GPS baserede målinger på byggepladser og ved landmåling.

Danmarks Meteorologiske Institut

www.DMI.dk

Dansk Normal Nul, er det ældre danske højdesystem.
Middelvandstanden i de danske havne i år 1891 er Nulpunktet i DNN.
Et nyt højdesystem, DVR90 (sd) er introduceret i år 2002.

Middelvandstanden i de danske havne i år 1990 er Nulpunktet i DVR90.
DVR90 som er introduceret i Danmark i år 2002 er afløseren for det ældre højdesystem DNN (sd)

Jordens (sd) rotation om sin egen akse (sd) er årsag til skiftet mellem nat og dag.
Det tidspunkt, solen (sd) står højest på himlen, kaldes sand middag og tiden fra en sådan til den næste et sandt soldøgn. Et sandt soldøgn varierer i længden med årstiderne og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant lænde.
Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor decimalsystemet var ukendt. Relaterede emner:
Uge, Måned, År

Se Jævndøgn

Euro Geostationary Navigation Overlay Service er den Europæiske form for WAAS (sd)

ESAs website om EGNOS

Geografisk afgrænset område, der som regel svarer til en landsby og dens jorder.
De tidligere købstæder er opdelt i bygrunde og markjorder.

Solformørkelse (sd)

En geometrisk 3-dimensionel (3D) figur, som definerer en tilnærmet model af jordens (sd) form.
I praksis er der tale om en omdrejningsellipsoide, som er cirkelformet på den ene led (rundt om ækvator (sd)) og ellipseformet på den anden (rundt om f.eks. datolinien (sd))
Der findes ca. en snes ellipsoider i brug rundt om i verden.
Ellipsoiden bruges til at overføre opmålte fikspunkter (sd) fra terrænet til en kortprojektionsplan (sd).

Det punkt på jordoverfladen (sd), hvorunder et jordskælv (sd) er sket.

En fælles Europæisk referenceramme for opmåling og kortlægning. EUREF89 er den europæiske referenceramme som anbefales i INSPIRE sammenhæng.
Navnet EUREF89 og ETRS89 bruges rundt om i Europa om denne referenceramme.
Ved kortlægning i samme referenceramme opnås at kort kan sammenstilles på tværs af landegrænser.
Ved omlægning af danske kortværker til EUREF89 opnås at al opmåling (GPS (sd)), kortlægning, bearbejdning og udveksling foregår i et og samme system.
Samtidig opnås at GIS (sd) systemer umiddelbart er i stand til at håndtere koordinatssystemet (sd)